Tale ved ukendt engelsk flyvers gravsted på Dråby Kirkegård, 5. maj 2021

Den 23. april 1945 kl. 20.15 lettede det britiske bombefly Halifax JP II 336 fra den engelske flyvebase i Stornoway med 9 mands besætning med bombekurs mod Danmark. Ved midnat opdagede flyet en tysk konvoj i Kattegat, men blev ved første angreb svært beskadiget af flak, og flyet endte i bølgerne med alle ombordværende.
Besætningen udgjordes af 9 unge engelske mænd, der – hvis der ikke havde været krig – ville have haft livet og dets udfordringer og gaver foran sig.

Men der var krig, og ingen af dem fik et liv efter afskeden med flyvebasen. De omkom alle ved styrtet. – De 7 af de 9 er identificerede og ligger begravet på andre kirkegårde i det østjyske. De to sidste – ukendte – er med stor sandsynlighed George G. Cockroft og Robert L. Mckinney. De to, der som ukendte engelske flyvere, er begravet henholdsvis her på Dråby Kirkegård og på Hyllested Skovkirkegård.
Det kan ikke siges med 100 % sikkerhed og slet ikke hvem af dem, der ligger hvor. Derfor fastholder de britiske myndigheder, at der fortsat skal stå ”ukendt engelsk flyver” på gravstederne. - Begge er derimod hædret med navne og inskriptioner i en af mindevæggene i den store engelske mindelund Runnymede Memorial for alle omkomne, ukendte britiske soldater fra alle værn.

De menneskelige rester af den ene af de to ukendte, men formodede – George G. Cockroft og Robert L. Mckinney – hviler i fred i den indviede jord her i dette gravsted på Dråby Kirkegård. Hans lig drev i land ved Boeslum Strand den 29. juli 1945, og han blev begravet her den 1. august 1945.
Hans familie ved ikke, at han ligger her, og at vi værner om hans minde og hans gravsted. Det må være en tung byrde at bære, og jeg ville ønske, at vi kunne fortælle dem det. Det kan vi desværre ikke.

Denne ukendte, engelske flyver bidrog – sammen med de øvrige over 1.000 allierede flyvere, der mødte døden og blev begravet her i Danmark – langt fra deres hjemegn og familie – ikke kun til, i den sidste ende at befri Danmark fra nazismens skygge og grusomheder, ej heller til kun at befri det øvrige Europa, men til at udfri hele verden fra krigens skygge og lægge grunden til en fri og demokratisk verden i fredelig sameksistens.
Desværre gik det ikke sådan. Den Kolde Krig kom hurtigt efter og udslettede den fredelige verden, som denne unge engelske flyver og hans mange tusind andre kolleger – i luften, til vands og på landjorden – havde kæmpet for.

Deres død har dog ikke været forgæves. Den har givet os forståelsen af, at fred og frihed ikke er nogen selvfølge, men noget, som man kan være ikke blot nødt til at forsvare – men om nødvendigt også at kæmpe for, - med magt og våben.

Vi er de heldige, der har fået lov at blive danskere – at vokse op og leve i et frit og

Vi er de heldige, der har fået lov at blive danskere – at vokse op og leve i et frit og demokratisk samfund. Det har ikke været alle europæere forundt.

Det kan vi blandt andet takke denne ukendte engelske flyver for. Under krigens åg udførte han den mission, han var udset til, - at kæmpe i fredens tjeneste. Han betalte med sit liv, men freden kom. Freden kom til Danmark den 5. maj 1945 – i dag for 76 år siden.

Denne ukendte engelske flyver er en af de mange tusind, vi i dag kan takke for dét.

Gid, at hans familie kunne vide, at han ligger her.

I dyb ærbødighed, taknemmelighed og respekt vil Ebeltoft Marineforening nu lægge en buket blomster i de allieredes farver – rød, hvid og blå – sammenholdt i den rækkefølge, som disse farver indgik i de danske frihedskæmper-armbind den 5. maj 1945.

Æret være denne ukendte engelske flyvers minde !