Pressemeddelelse / orientering

Vagn Nyholm Hansen ny Fregatkaptajn ved Marineforeningens fregatskydning

Ebeltoft Marineforening har afholdt sin årlige fregatskydning, nr. 72 i rækken, på skydebanerne ved Marinestuen på havnen i Ebeltoft. i alt 253 skud skulle der til, før Vagn Nyholm Hansen  med et velrettet skud kl. 17.48 skød fregatten i sænk med et velrettet skud på krudtkammeret, og dermed sikrede sig titlen som ny fregatkaptajn. Resultaterne var som følger:

1. Store Bram: Poul Bojesen v. Vagn Nyholm Hansen
2. Fore Bram: Peter Basse, eget skud
3. Bergginen: Anker Gindesgaard  v. Mogens Rasmussen
4. Store Mærs Erik Lange v. Eigil Hein
5. Fore Mærs: Mogens Gregersen v. Steen Kastrup
6. Blændsejl: Simon Simonsen v. Peter Basse
7. Mesan: Finn Adamsen v. Steen Kastrup
8. Storsejl: Rasmus Pedersen v. Georg Sand
9. Fok: Erik Lange v. Steen Zacho
10. Krudtkammer: Vagn Nyholm Hansen, eget skud

Fregatkaptajn: Vagn Nyholm Hansen
1. Skyttepræmie: Vagn Nyholm Hansen
2. Skyttepræmie: Peter Basse.

Marineforeningernes fregatskydninger er en pendant til andre soldaterforeningers fugleskydninger. I marineforerne er det blot en model af en fregat, man skyder mod og ikke en model af en fugl. I Ebeltoft Marineforening har man afholdt fregatskydninger uafbrudt siden den første, der afvikledes den 28. september 1947, hvor foreningens første fregatkaptajn blev mekaniker Peder Pedersen. Kun 3 af foreningens medlemmer har gennem de 72 år opnået at blive fregatkaptajn hele to gange.