Mindestene

Ebeltoft Marineforening har rejst 3 mindestene.

 

Benstrups Mindesten ved kirken:
Under den tyske besættelse 1940-45var Ebeltoft Marineforening det sted man samledes for at vise sit nationale sindelag. Det gav blandt andet udslag i afholdelse af meget nationalt prægede sammenkomster på Kong Chrstian d. X's fødselsdage og ved foreningens generalforsamlinger m.m.

Foreningens ubetinget største nationale manifestation i besættelsesårene fandt sted, d man den 9. juli 1943 indviede mindestenen ved Kirken for kommandørkaptajn, overfabrikmester Knud Nielsen Benstrup.

Det var byens sognepræst, pastor K.G. Konradsen (iøvrigt farfar til Marineforeningens nuværende lands-næstformand, Søren Konradsen), der ved Marineforeningens generalforsamling den 28. februar 1943 havde foreslået, at Marineforeningen skulle rejse dette mindesmærke i anledning af 200-året for Benstrups død, 1742. – K.N. Benstrup var født i Ebeltoft (i den gamle præstegård) og blev som overfabrikmester – d.v.s. leder af Orlogsværftet – en af landets førende skibsbyggere efter bl.a. at have studeret skibsbygning i Frankrig. Han blev offer for misundelse og intriger og blev afskediget. Han var tæt på at blive henrettet, men blev efterfølgende benådet og meddelt ”pardon og frihed” og tilkendt en pension. Han rejste hjem til sin fødeby, hvor han levede til sin død. Han blev senere anmodet om at komme tilbage til København og genopbygge Flåden, men han afslog klogeligt. Der blev dog senere bygget 15 orlogsskibe og 1 fregat efter Benstrups fremsynede konstruktionsprincipper.– Forud for generalforsamlingen havde pastor Konradsen bragt et indlæg i Ebeltoft Folketidende om Benstrups levnedsforløb og fortjenester.

Der var ved generalforsamlingen fuld enighed om idéen, og det besluttedes at indsamle de økonomiske midler blandt foreningens medlemmer, således at det alene var Marineforeningen, der stod for rejsningen af dette mindesmærke. Vognmand Thorkild Højer lovede, med foreningens medlemmer som assistance, at hente en til formålet passende sten, hotelforpagter Staal Sørensen lovede efter stenens afhentning at servere frokost for de assisterende, og hotelejer P.M. Andersen lovede gratis kost og logi for den stenhugger, der skulle sætte inskription på stenen.

Indvielsen fandt som nævnt sted fredag den 9. juli 1943. vejret var ikke det bedste, - småregn og rusk, men det blev betegnet som symbolsk for Benstrups levned. Med foreningens flag og Vaabenbrødreforeningens fane i spidsen marcheredes fra præstegården til stenen, hvor selve indvielsestalen blev holdt af Marineforeningens land-næstformand, kommandørkaptajn G. de Lichtenberg, der også bragte en hilsen fra landsformanden, kommandør Paul Ibsen. Vejrliget til trods blev det en meget smuk højtidelighed, der formede sig som en hel alsangs-aften.

Foreningens mindesten -"Freden"- på Havnen.

Ved et møde den 27. marts 1947 vedtoges det nedsætte et "stenudvalg" til at arbejde med idéen om rejsning af en mindesten for Freden. Stenen blev fundet ved Skovgårde Klit og på 1-årsdagen for Befrielsen - den 5. maj 1946 - blev den ad søvejen fragtet med Bendix Jensens m/s "Viking" til havnen, hvor kulkranen lempede den i land og den efterdfølgende blev placeret på trekanten mellem Havnevej og Stockflethsvej. Afsløringen fandt sted den 6. juni - 2-årsdagen for Invasionen i Normandiet.
Stenens inskrioption bærer tre datoer: 29.-8.-1943 (Den danske Flådes sænkning af egne skibe) -Den 6.-6.-1944 (Invasionen i Normandiet) og 5.-5.-12945.
(Befrielsen) Begivenheden medførte disse avisomtaler:

Den gamle protokol beretter videre:
Også denne gang måtte bestyrelsen træde til, da de økonomiske eftervéer skulle udredes. Ved bestyrelsesmøde den 20. juni 1946 vedtoges at lade foreningens kasse bidrage med 100,- kr., mens formand Otto Sørensen gav tilsagn om at låne foreningen 200,- kr., - og hvis den samlede regning skulle overskride disse 300,- kr., gav Engberg Sørensen tilsagn om at låne foreningen restbeløbet.  Man regnede med, at pengene ville komme ind ved den forestående fisketur samt ved amerikansk lotteri ved sommerfesten og andre arrangementer.

Men byen havde fået sit varige minde om Freden og Befrielsen efter den tyske besættelse. - Hvert år den 5. maj holdes en lille højtidelighed, hvor en delegation fra foreningen lægger en buket røde-/hvide blomster ved stenen, der er flankeret af foreningens flag og faner fra andre inviterede soldaterforeninger. Der holdes en kort, vedkommende tale og sluttes af med, at foreningen i Marinestuen er vært ved en kop kaffe og et stykke brød, ledsaget af en dram, der indtages stående i erindring om og taknemmelig til de, som vi kan takke for, at vi i dag lever i et frit land.

Mindestenen ved Jernhatten til minde om Tage Ingildsens redningsdåd den 29. januar 1946

Den 29, juli 2011 rejste foreningen en mindesten ved Jernhatten, - til minde om den redningsdåd, Tage Ingildsen, ”Havmøllen” udøvede den 29. januar 1946, da han reddede tre orlogsgaster fra druknedøden ved forliset af minestrygeren ME 1016. – Idéen hertil var fostret, da foreningens medlem Asbjørn Starcke et par år forinden ved en kammeratskabsaften havde holdt foredrag om netop denne episode, som Starcke havde ”gravet frem fra glemslen”. Tage Ingildsens redningsdåd var fuldt på højde med den, som navnkundige Søren Kanne havde udøvet ved Grenaa i 1835, og bestyrelsen i Ebeltoft Marineforening fandt, at det var en oplagt og naturlig opgave for foreningen at sikre, at mindet om denne redningsdåd blev sikret for eftertiden, hvorfor man besluttede at rejse en mindesten på kysten udfor det sted, hvor redningsaktionen fandt sted.

Det var oprindeligt meningen, at man ville rejse stenen på 65-årsdagen for redningsaktionen – den 29. januar 2011 – men i erkendelse af, at mindestensafsløringer helst skal foregå i sol og godt vejr, valgte man at udsætte højtideligheden til 65½-årsdagen, den 29. juli.

Stabschefen ved S.O.L., flotilleadmiral Jan T. Leisborch, holdt hovedtalen, hvor han – nu på 65½-årsdagen – bragte Søværnets tak for redningen af de tre orlogsgaster, ligesom han takkede Ebeltoft Marineforening for initiativet til at rejse mindestenen og sikre mindet om redningsaktionen for eftertiden. Den dannebrogs-tildækkede mindesten var flankeret af Ebeltoft og Grenaa Marineforeningers flag og flaggaster.

Afsløringen af mindestenen blev foretaget af tage Ingildsens søster, fru Mona Jørgensen, og admiral Leisborch i forening. Efter afsløringen talte Tage Ingildsens nevø, Lars Ingild Petersen, der på familiens vegne ligeledes takkede Marineforeningen for initiativet og især Asbjørn Starcke for at have gravet historien frem fra glemslen. Lars Ingild Petersen sluttede med at forære Marineforeningen en lanterne, der havde hængt ombord i ME 1016, og som siden dengang havde hængt i forstuen på ”Havmøllen”.

Med Slupkoret som forsangere sang alle hermed ”Vift stolt på Codans Bølge” og ”Som en rejselysten flåde”, - hvorefter foreningen var vært ved en Korvet-snaps og en øl/vand.