EBELTOFT FÅR BESØG AF 7 FÆRØSKE TRÆSKIBE
Træskibsbesøg markerer 100-året for Færøernes flag, Merkið, med stort kulturprogram

Begge dage vil der også være mulighed for at komme ombord på skibene, og kl. 15 kan man få smagsprøver på færøske specialiteter. Lørdag er der foredrag om færøsk kunst på Glasmuseet, og lørdag aften danses der færøsk dans på kajen.

 Søndag er flotillens afrejsedag, men inden afsejling om eftermiddag vil der fortsat være mulighed for  at besøge skibene og suge indtryk til sig rundt i byen og på havnen efter en gudstjeneste ombord på Fregatten Jylland, som vil foregå på færøsk.

Under besøget vil man i boder på pladsen foran Glasmuseet kunne få information om det færøske flag og gennem plancher og brochurer få indblik i næsten alt, der handler om Færøerne, blandt andet stifte bekendtskab med færøske bøger, musik og spændende turistinformation.

Find hele programmet for de færøske dage i Ebeltoft på www.oplevsyddjurs.dk og på Facebookeventen Flaggsigling 2019 - Ebeltoft

På togtets Facebookside, Flaggsigling 2019, kan man følge togtet, som besøger en række danske byer inden finalen i Ebeltoft.

Kontaktinformation

Kontakt kulturkonsulent Lise Grankvist Larsen på ligl@syddjurs.dk eller 21691583 for yderligere information.